S. 185, nov. 1710. Med tegning af død sømand, kiste, agterparti af skib, syg mand i køje, svensk orlogsskib ved Flakkerø, tamp for kanonen, syg mand i køje, svensk orlogsskib tager fregat LOSSEN.

S. 184, nov. 1710. Med tegning af død sømand,, skib med båd på slæb, svensk orlogsmand tager dansk skib, død mand (af pesten, Helsingør), tamp for spillet, død mand, danske og russiske soldater, tamp for masten.

S.72 juni 1710. Med tegning af sømand der ryger pibe, havareret skib, agterende af skib, sømand får tamp for masten, sømand med pibe, Frederik IV til hest, lemlæstet sømand på døk, russiske soldater (Norsk Riksarkiv, manus, nr. 48).

S.76 juni 1710. Med tegning af sømand i fordbøje, svensk orlogsskib overvinder dansk krejert, soldater, sømand får tamp for spillet, skibe i kamp, dansk og svensk flag fra skibe der går ned, agterparti af skibe.

S. 170, okt. 1710. Med tegning af HÖGENHALD kølhales ved Christiansø, svensk og dansk flag, præst beretter syg i hængekøje, fransk kaper overfalder dansk skib, skib forliser på Klosterøen ved Stavanger, svensk og dansk flag bag Christansø.

S. 169, okt. 1710. Med tegning af havfrue set under Bornholm, dansk og svensk flag, sømand tampes for spillet, sømand i bøje, død sømand i hængekøje, død sømands kiste føres i båd til Christiansø mens flaget er på halv og der skydes salut, sømand i bøje, tamp for kanonen, syg mand i hængekøje.

S. 77, juni 1710. Med tegning af skibslæge der amputerer et ben med en sav, sejl sættes på orlogsskib, sømand i fodbøje, søfolk skraber skibsside, syg mand i hængekøje, HÖGENHALD, konvoj.

M/S INGE TOFT af København fotograferet i Port Said. I 1959 forsøgte kaptajn Schultz at sejle skibet gennem blokerede Suezkanal med en last israelsk potaske til Fjernøsten. Skibet blev imidlertid opbragt og tilbageholdt af de ægyptiske myndigheder i Port Said, hvor skib og besætning måtte vente næsten 7 måneder. Besætningsmedlemmer og officials fotograferet 15/7 1959. Bemærk, billedet er markeret rødt, da museet ikke har rettighederne. Hvis du skal bruge billedet kommercielt, bedes du rette henvendelse til evt. rettighedshaver plus til museet på hg@mfs.dk.

M/S INGE TOFT af København fotograferet i Port Said. I 1959 forsøgte kaptajn Schultz at sejle skibet gennem blokerede Suezkanal med en last israelsk potaske til Fjernøsten. Skibet blev imidlertid opbragt og tilbageholdt af de ægyptiske myndigheder i Port Said, hvor skib og besætning måtte vente næsten 7 måneder. Matros Paul Jørgensen og egyptisk vagt på agterdækket. Bemærk, billedet er markeret rødt, da museet ikke har rettighederne. Hvis du skal bruge billedet kommercielt, bedes du rette henvendelse til evt. rettighedshaver plus til museet på hg@mfs.dk.

M/S INGE TOFT af København fotograferet i Port Said. I 1959 forsøgte kaptajn Schultz at sejle skibet gennem blokerede Suezkanal med en last israelsk potaske til Fjernøsten. Skibet blev imidlertid opbragt og tilbageholdt af de ægyptiske myndigheder i Port Said, hvor skib og besætning måtte vente næsten 7 måneder. Besætningsmedlemmer og officials fotograferet 15/7 1959. Bemærk, billedet er markeret rødt, da museet ikke har rettighederne. Hvis du skal bruge billedet kommercielt, bedes du rette henvendelse til evt. rettighedshaver plus til museet på hg@mfs.dk.

M/S INGE TOFT af København fotograferet i Port Said. I 1959 forsøgte kaptajn Schultz at sejle skibet gennem blokerede Suezkanal med en last israelsk potaske til Fjernøsten. Skibet blev imidlertid opbragt og tilbageholdt af de ægyptiske myndigheder i Port Said, hvor skib og besætning måtte vente næsten 7 måneder. Besætningsmedlemmerved afgangen fra Port Said 10/2 1960. Bemærk, billedet er markeret rødt, da museet ikke har rettighederne. Hvis du skal bruge billedet kommercielt, bedes du rette henvendelse til evt. rettighedshaver plus til museet på hg@mfs.dk.

M/S INGE TOFT af København fotograferet i Port Said. I 1959 forsøgte kaptajn Schultz at sejle skibet gennem blokerede Suezkanal med en last israelsk potaske til Fjernøsten. Skibet blev imidlertid opbragt og tilbageholdt af de ægyptiske myndigheder i Port Said, hvor skib og besætning måtte vente næsten 7 måneder. Fotograferet 10/2 1960 hvor skibet forlader Port Said tømt for lasten af potaske. Bemærk, billedet er markeret rødt, da museet ikke har rettighederne. Hvis du skal bruge billedet kommercielt, bedes du rette henvendelse til evt. rettighedshaver plus til museet på hg@mfs.dk.

Et sæt håndjern fra M/F PRINSESSE ELISABETH. Fabrikeret hos V. Parbst & Son. Både på passager- og fragtskibe har kaptajnen myndighed til at tilbageholde folk med magt, indtil man kommer i land. Disse håndjern er fra 1960'erne.

Portræt af sømand Jens Martin Christiansen fra Odense politis forbryderalbum omkring 1870.

Fotografi af kobberstik/flyveblad, 1683: ”Dette er en grundelig Beretning om det Vest-Indiske Skib / Hafmanden kaldet / hvilcket Anno 1682. den 6. Novembris fra Kiøbenhafn ad St. Thomas skulle henseyle / oc hvorledis 9. aff dennem paa Skibet hafver rebelleret, oc Guberneuren / saa oc Capitain Jan Blom / sampt andre fleere haffver ihielslaget oc kast ofver Borde / oc Skib oc Gods sæt ofver Styr.” Mytteriet på fregatten HAVMANDEN i 1683 endte med, at skibet gik på grund ved Risö udenfor Göteborg, og at de skyldige blev ført til København, for at blive henrettede til skræk og advarsel. Skibet var på vej til Vestindien med den nyudnævnte guvernør for de danske besiddelser dér, Jørgen Iversen. Den skæbnesvangre rejse blev Iversens endeligt, sammen med hans nyfødte barn samt kaptajn Jan Bloem og flere andre overordnede. Nyheden nåede hurtigt til København, og man sendte et orlogsskib – pudsigt nok med navnet HAVFRUEN – for at undersøge omstændighederne og at hente besætningen hjem til eksaminering og dom. Denne faldt den 20. juni og lød på for fem af ”rebellerne”, inklusive Gulliksen og Biermann, tortur og radbrækning, yderligere fire blev halshuggede, og alle ni blev lagt på hjul og stejle, som man også kan se på flyvebladet, der blev udsendt efter hændelsen.

Opstillet billede fra dansk Vestindien visende en henrettelse.